SUPPORT

Vi er klar til at hjælpe dig...

oftest stillede spørgsmål

Har du brug for hjælp med dit internet eller WiFi?
Vi sidder klar ved telefonen for at hjælpe dig og er til rådighed:

  • Mandag til Fredag: 09:00 til 21:00
  • Lørdag og Søndag: 11:00 til 21:00
 

Ring til os på tlf. 44 40 69 20

YouSee

Har du spørgsmål eller brug for assistance med dine YouSee-tjenester?
Yousee support er klar til at tage imod dit opkald og tilbyde den hjælp, du behøver:

  • Mandag til Fredag: 08:00 til 18:00
  • Lørdag og Søndag: 09:00 til 18:00
 

Kontakt YouSee support på tlf. 70 70 34 48

TV

For at kunne bruge Digital-tv i Videbæk skal du bruge Netværks-id 100. 

Ved Bland Selv TV-pakke og Ekstrakanaler kan man med fordel bruge Netværks-id 111.

Netværksnummer og yderligere information, der potentielt skal indtastes i et TV med DVB-C modtager:

  • Frekvens: 450.000 kHz / 450 MHz. – Frekvensen angiver hvor hurtigt f.eks. bølgerne forløber. I dette tilfælde de bærebølger, som udgør dit tv-signal.

 

  • Symbolrate: 6875 – Symbolrate er antallet af symbolforandringer dvs. signalhandlinger i forhold til transmissionen per sekund.

  • Modulation: 64 – Modulation er mange forskellige teknikker til kodning af information på en bærebølge, som er det signal, der bærer modulation i et signal. Dette udtrykkes som et tal.

  • Network id (netværksnummer) er nummeret på det netværk, du er tilknyttet baseret på dit bopælsområde. Netværks-id for Videbæk er 100.

 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte YouSee Kundeservice på Tlf. 70 70 40 40.

Før du fejlmelder

Der er forskel på billedkvaliteten fra de forskellige Tv-stationer. Dette skyldes, at de anvender forskellige sendeteknikker, og de forskelle kan Videbæk Net ikke gøre noget ved. Har du dårlige billeder på dit fjernsyn, skyldes det dog ofte lokale forhold – medmindre der er atmosfæriske forstyrrelser.

Hvis fejlen forekommer i antenneforeningens anlæg, reparerer vi den uden omkostninger til og med fordelingsstander.

Reparation af dit interne anlæg samt udskiftning af din stikledning udføres for egen regning.

Hvis en kanal er forsvundet, og dit fjernsyn viser sort skærm, kan dette skyldes en fejl i antenneanlægget. Hvis du mistænker, at dette problem er opstået for nylig, anbefales det at rapportere fejlen.

Før du ringer

  • Kontrollér at antennestikkene er korrekt tilsluttet, og fungerer som de skal – både i stikdåsen og på dit TV.
  • Prøv at koble alt andet udstyr fra (video, dekoder, andre fjernsyn).
  • Hvis du har mere end ét TV, prøv da at tilslutte det direkte i den første stikdåse, hvor antennekablet kommer ind.
  • Spørg dine naboer, om de oplever det samme problem.
  • Vær opmærksom på at vedligeholdelse af anlægget foregår i dagtimerne, hvilket kan

medføre periodiske udfald som følge af arbejdet med anlægget.

Fejlmelding skal altid ske til Tlf. 44 40 69 20.

Hvis du er usikker på, om problemet ligger i antenneanlægget eller hos dig, er her forslag til fejlmuligheder hos dig selv:

Streger, striber og flimmer

Streger, striber eller flimmer på skærmen kan ofte være forårsaget af, at andet teknisk udstyr (f.eks. video, dekoder eller spillekonsol) bruger den samme frekvens, som dit fjernsyn modtager signaler på. Som hovedregel kan alt teknisk udstyr, der er forbundet med et antennekabel, genere det almindelige antennesignal.

Pixeleringer

Pixeleringer opstår hvis en hjemmeinstallation er ”utæt”.

Således er det muligt for at signaler fra mobilmasterne (G4) kan trænge ind i installationen.

Du sikrer at din husstandsinstallation opfylder kravene til afskærmning fra signaler udefra, ved kun at benytte følgende godkendte HF-tætte komponenter:

  • HF-tætte antennestik
  • HF-tætte samlinger
  • HF-tætte fordelere
  • HF-tæt forstærker
  • HF-tætte vægstik
  • HF-tætte antennekabler (dobbelt skærmet coax)

Ekstra stik kan give fejl

En anden årsag til fejl kan være, at man selv har koblet flere fjernsyn på antenneanlægget. Vær opmærksom på, at hver gang signalet deles, halveres styrken og der kan derved opstå sne eller pixeleringer på skærmen. Hvis man har monteret ekstra stik, kræver det ofte, at man får monteret en hjemmeforstærker, ellers bliver fjernsynsbilledet dårligt.

Alt, hvad du laver på din egen grund, er du selv ansvarlig for. Din undergrund er ikke jomfruelig jord; der er allerede en mængde andre ledninger, telefon, gas, el, vand, kloak osv. Derfor kan du ikke bare umiddelbart begynde at grave med din spade.

Stikledningen skal ned og ligge i mindst 45 cm. dybde under færdigt terræn, i fint grus uden skarpe sten. Ellers kan du ikke forsikre den.

Der skal lægges et indikationsbånd i et spadestiks dybde – 20 cm. lodret ovenover. Det er et orange markeringsbånd med påtrykket “GIV AGT! HERUNDER ANTENNEKABEL”.

Du skal overholde respektafstand til andre installationer, herunder elektriske ledninger. Hvis stikledningen lægges klos op ad stærkstrøm, vil det ikke være muligt at få internet igennem. Så husk respektafstand.

Kabeltype

Et stikledningskabel af typen 1148 må maksimalt have en længde på 40 meter, regnet fra tilslutningspunkt i stander-/fordelerskab til kabelafleveringspunkt hos medlemmet. Hvis længden på stikledningskablet overstiger 40 meter, er det nødvendigt at anvende et tykkere kabel f.eks. til en koteletgrund.

Det er klogest at placere kablet i et føringsrør eller en flexslange for at gøre det nemmere at udskifte senere. Sørg for at inkludere en træktråd, når røret installeres. Dette er til fordel for medlemmet, da det er medlemmet, der ejer og er ansvarlig for stikledningen.

Et stikledningskabel er et specielt solidt kabel, som er beregnet til formålet. Det bliver ofte kaldt for et jordkabel. Et alm. hvidt indendørs vil ikke fungere tilstrækkeligt. Det er ikke tilladt at bruge coax-kabel, der er afskærmet med aluminiumsfolie, da dette materiale ikke er holdbart og vil korrodere ved kontakt med stålet i kablets connector i det udendørs miljø.

Pas godt på dit kabel

Stikledningskablet må, som alle andre coax-kabler, ikke bukkes skarpt. Mindste bøjningsradius for standard stikledning ca. 5 cm. Det kan sammenlignes med bøjningen over en tennisbold. En tykkere stikledning kræver større radius.

Det er fornuftigt at lægge en ekstra meter kabel i en sløjfe i jorden uden for huset, som kan anvendes til fremtidige reparationer i tilfælde af skader nær husets fundament.

Når stikledningen føres op langs en udvendig mur, skal den beskyttes mod mekanisk overlast, for eksempel med et aluminiumsrør, fra 45 cm. under det færdige terrænniveau og op til 190 cm. over terrænet.  

Den interne installation

Hvis man gennembryder dampspærren i vægge eller lofter, skal man være opmærksom på, at tætheden skal genetableres. Dette gøres ved hjælp af specielle rørmanchetter, som kablerne føres igennem.

Det er indenfor samme private beboelseshusstand tilladt at føre signalet videre fra kabelafleveringspunktet til flere modtagere, såfremt signalet er afsluttet i en TV/FM tilslutningsdåse med indbygget 65 MHz højpasfilter (multimediadåse) eller via et fast monteret 65 MHz højpasfilter til én eller flere TV/FM antennedåser. Dette højpasfilter kan være integreret i en dedikeret lokalforstærker eller i et dataafgreningsfilter.

Stikledning må kun tilsluttes i begge ender af vores autoriserede teknikere eller de installatører, vi har et samarbejde med – dette er ikke noget, du selv må foretage. Adgang til fordelerskabet er ligeledes forbeholdt autoriseret personale, og du må derfor ikke selv forsøge at tilgå dette.

Telestyrelsens retningslinjer

Videbæk Net følger de “Vejledende Tekniske Retningslinjer for Fællesantenneanlæg” der oprindeligt er udarbejdet af Telestyrelsen og i dag videreføres, videreudvikles og administreres af branchesamarbejdet “Fagligt Netværk for infrastruktur til bredbånd”.

Ifølge denne skal der være en forskrift vedr. selve stikledningen, dvs. stykket fra tilslutningsstanderen i skel ude ved vejen (eller husgavlen i rækkehuse) og ind til “den første dåse” i dit hjem. Det er altså denne forskrift, du læser ovenfor.

Yousee

Skal du bruge hjælp til YouSee tv og streaming, kan du læse mere på denne side:

https://yousee.dk/hjaelp/kategori/tv-og-streaming

Skal du bruge hjælp til opsætning af din tv-boks, kan du læse mere på denne side:

https://yousee.dk/hjaelp/artikler/opsaet-din-tv-boks

Internet

Brug netværkskablet hvis muligt

Du får den bedste og mest stabile forbindelse, hvis du kan tilslutte computere, tv-bokse, Smart-TV, spillekonsoller og musikanlæg med et netværkskabel. Det betyder, at færre elektroniske enheder skal dele den begrænsede trådløse netværkskapacitet.

Dine enheder skal kunne fange det trådløse signal

De trådløse signaler skal kunne sendes og modtages så uhindret som muligt for at være mest effektive. Så det er bedst, at du ikke placerer dit kabelmodem i skabe, tæt på radiatorer eller lignende. Få det op i højden, placeret stående og så centralt som muligt i boligen.

Flyt andet trådløst udstyr

Sørg for, at din router ikke står i nærheden af andet trådløst udstyr, f.eks. musikanlæg, trådløse telefoner, babyalarmer, mikroovne og lignende. Andet trådløst udstyr kan nemlig forringe din trådløse wi-fi forbindelse.

Brug 5Ghz frekvensen

Nyere routere understøtter både 2,4 og 5Ghz. 5Ghz frekvensen er hurtigere ved kortere afstande og der er færre brugere. Derfor bør 5Ghz frekvensen altid vælges på udstyr, som understøtter dette. Få eventuelt hjælp hos vores support på tlf. 44 40 69 20.

Der kan være flere årsager til et forringet Wi-Fi signal i hjemmet, men med en Wi-Fi Powerline Extender, kan du opnå bedre trådløs dækning i områder af hjemmet, som ikke har fuld dækning.

Vi har gode erfaringer med TP-LINK Powerline TL-WPA8730 KIT. Søg eventuelt på nettet efter

”TL-WPA8730” for at finde et sted at købe på nettet, eller køb hos den lokale radio forhandler

(Aages Radio). Vær opmærksom på, at hvis begge enheder har en aktiv jord, øges hastigheden til ca. det dobbelte. Aktiv jordforbindelse kan opnås med en hybridstikprop, som bl.a. kan købes hos Harald Nyborg.

Få hjælp over telefonen

Bliver din trådløse forbindelse ikke hurtigere og mere stabil ved hjælp af ovenstående tips, kan

Viaf’s kundeservice på tlf. 44 40 69 20 tjekke om signalerne til afleveringspunktet i dit hus er i orden. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det blive opfattet som en fejl, og vores medarbejdere vil i samarbejde med dig arrangere et besøg af en tekniker.

Du skal være opmærksom på at i forbindelse med support fra antenneforeningens teknikere, ydes der ikke support på din egen indkøbte router, men udelukkende på routeren fra antenneforeningen.

Prøv eventuelt at søge på Google efter “wifi”, hvor du vil finde mange sider, der omhandler udfordringer vedrørende det trådløse signal – og dette gælder uafhængigt af internetudbyderen.

Du kan teste hastigheden på dit internet på følgende side:

https://speedtest.asom-net.dk/

 

Test din internethastighed

Du får den mest korrekte test, hvis du:

  • Tester hastigheden på dit modem/din router fra en computer med et godkendt netværkskabel. Den hastighed, som du måler, er på selve modemmet/routeren, og det er en test af, om modemmet/routeren fungerer korrekt.
  • Tager testen to-tre gange for at være helt sikker på resultatet.
  • Undgår at teste på wi-fi, da du ikke vil kunne opnå samme hastighed via wi-fi, som når du måler med et kabel direkte i modemmet.

Kontakt os

Hos Videbæk-Net yder vi en service ud over det sædvanlige. Uanset om det er et teknisk spørgsmål eller du har brug for hjælp til installation. Kontakt os – og vi hjælper dig normalt indenfor 24 timer, både i hverdagen og i weekenden. Vi er her for dig – altid og hele tiden.