Ændringer på TV ved årsskiftet til 2020

Godt Nytår!

De vigtigste ændringer på TV fra os efter årsskiftet er:
DR3 og DR Ultra stopper den 1.1.2020 som flow-tv. Kanalerne kan ses på DR´S streamingtjeneste DRTV. DRK stopper, men en del af programindholdet kan ses på DR2.
TV2 SportX sendes fra den 4.1.til 31.1.2020 på youSee`s prøvekanal (kan ses af alle). I februar og marts 2020 bliver TV2 SportX en del af vor TV-fuldpakke (kanalplads 51), og kan også tilvælges som kanal, hvis man har Bland Selv-pakke.

Hvis du har TV-grundpakke er Kanal 5 forsvundet og erstattet med TV2 Charlie. 

Hvis du har TV-mellempakke eller TV-fuldpakke, har du de samme kanaler som i 2019. Kanalerne fra Discovery Networks kan kun ses, hvis dit TV er tilsluttet med kabel direkte fra stikdåsen i vægen. Discovery-kanalerne kan ikke ses via youSee-platformen, og dermed ikke med youSee-boks og kan ikke startes forfra, ses som web-tv eller fra TV-arkiv og er ikke en del af programguiden, men kan alene ses som flow-tv.

Har du en TV-Bland Selv-pakke, kan du ikke se nogen af kanalerne fra Discovery Networks. Ønsker du Discovery-kanalerne, kan du enten købe kanalerne som stramingkanaler hos dplay.dk eller vælge at skifte til en af vore faste TV-pakker uden Bland Selv.

De 8 kanaler fra Discovery Networks vi kan levere er: Kanal 4, Kanal 5, 6eren, Canal 9, Eurosport 1, Eurosport 2, Discovery og Animal Planet (Kanal 5 & 6eren i TV-mellempakke og alle 8 kanaler i TV-fuldpakke)